top of page

Jökull Molstur

Hvor: Mols Bjerge
Hvornår: Altid sidste weekend i januar.

Næste tur 20. - 22. januar 2023

 

Kontakt person:
Ellen Conijin; Tel: 2142 2406

 

Om Molsturen

Allerede i januar 1971 afholdt man en ridetur i begyndelsen af januarmåned, som udenbys gæster var inviteret til. Dette blev starten til Molsturen eller Januarturen, som den hedder på Mols. Kun én Januartur har vist været aflyst siden.
Faktisk lånte Jökull i starten til Januar turen kunstneren Sinne Evensens værksted, hvor deltagerne spiste, drak, dansede og sov. Ønskede man sig en seng måtte man ty til Fuglsøcentret eller kroen. Hestene gik selvfølgelig på store fællesfolde. Januarturen satte Jökull på DI’s landkort, om end man vist var berygtet for det vilde ridt. Men heste og forryttere var/er bare friske på Mols, kender bakkerne og har en god kondition.
I dag bor deltagerne i Bogensholmlejren ved stranden midt mellem Molskroen i Femmøller og Fuglsø og hestene bliver opstaldet (godt nok under primitive forhold) på et par gårde i Fuglsø By.
Deltagerantallet er oppe på godt 110 til festen lørdag og omkring 100 ryttere! Ca. halvdelen af deltagerne kommer fredag eftermiddag/aften og resten kommer lørdag formiddag. Første ridetur er lørdag lige over middag. Efter ca. 3 timers tur serveres der skøn suppe i lejren, et par timers hygge/tid til en lur og derefter er der festmiddag og dans/musik indtil sidste mand lukker og slukker ;0)
Søndag morgen er der fælles morgenmad, hvorefter der er afgang til staldene og endnu en ridetur i de skønne Mols Bjerge!
Weekenden sluttes af med biksemad i lejren, et farvel knus og et ”på gensyn næste år”!!

bottom of page